Når du arbejder med grænseoverskridende selskabsstrukturer, er CFC-reglerne et vigtigt område at have styr på. Her er der tale om en række skatteregler, der skal forhindre, at danske virksomheder placerer overskud i lavskattelande gennem kontrollerede udenlandske datterselskaber.
Reglerne har naturligvis også stor betydning ved internationale investeringer og i forbindelse med større M&A-transaktioner.
Hvad er formålet med CFC-reglerne?
CFC står for ‘Controlled Foreign Corporation’ og dækker over regler, der beskatter visse udenlandske selskabers indkomst i Danmark. Det sker, når du som dansk selskab ejer mere end 50 procent af et udenlandsk selskab, og dette selskab har en overvægt af passiv indkomst.
Reglerne har til formål at sikre, at skattepligtig indkomst ikke kunstigt flyttes ud af landet. Passiv indkomst defineres som f.eks. renteindtægter, royalties, udbytter og finansielle gevinster. Det afgørende er ikke blot, hvor selskabet er placeret, men hvilken type indkomst det genererer.
Hvis den passive indkomst udgør over 50 procent af den samlede indtjening, kan CFC-beskatning blive relevant, uanset det udenlandske selskabs skatteprocent.
Hvornår bliver reglerne relevante for dig?
CFC-reglerne aktiveres typisk i strukturer, hvor danske selskaber ejer datterselskaber i lavskattelande eller finansielle centre. Ved opkøb, fusioner eller etablering af holdingselskaber skal du derfor analysere, hvorvidt de udenlandske selskaber falder ind under CFC-definitionen.
Hvis de gør det, så kan det få direkte konsekvenser for din samlede skatteposition. Ender du med at overse nogle af CFC-reglerne i forbindelse med en due diligence, kan det medføre efterfølgende beskatning i Danmark – og det kan selvfølgelig koste dig dyrt.
I praksis betyder det, at du ikke nødvendigvis kan udnytte lav skat i udlandet. Det er faktisk også gældende, selvom indkomsten er realiseret der. CFC-beskatning bliver nemlig beregnet, som om indkomsten var skabt i det danske moderselskab.
Skattemæssige konsekvenser og risici
Når reglerne træder i kraft, beskattes den relevante del af datterselskabets indkomst i det danske selskab. Det kan ændre værdien af en investering markant, hvis strukturen oprindeligt er tilrettelagt med skattemæssig optimering for øje. Derfor bør du altid tage højde for reglerne tidligt i processen.
Der er dog undtagelser, der blandt andet træder i kraft, hvis det udenlandske selskab udøver en reel og aktiv erhvervsvirksomhed, og passiv indkomst udgør under halvdelen af den samlede indkomst. I et sådant tilfælde vil CFC-reglerne normalt ikke finde anvendelse.
Det kræver dog, at du kan dokumentere selskabets aktivitet og indtægtskilder detaljeret over for myndighederne. Derfor er det også værd at have styr på i forbindelse med opkøbet af en virksomhed.
Sådan bør du håndtere CFC-forhold
Den bedste måde at minimere risikoen på er ved at få foretaget en grundig CFC-vurdering i forbindelse med due diligence eller skatteplanlægning. Det gælder både ved køb af virksomheder og ved omstruktureringer.
Du bør samarbejde med erfarne skatte- og M&A-rådgivere, som kan identificere risici og optimere strukturen, før reglerne rammer.
Det er vigtigt at forstå, at CFC-reglerne kan have langsigtet effekt på koncernens likviditet, udbyttepolitik og overordnede skattemæssige strategi. Derfor skal de ikke blot ses som en teknisk detalje, men som en faktor, der potentielt kan påvirke værdiskabelsen i hele transaktionen eller koncernstrukturen.
