Når du arbejder med virksomhedstransaktioner, vil du ofte støde på begrebet skadesløsbrev – også kendt som en indemnity. Det er en aftaleretlig forpligtelse, hvor en part kompenserer den anden for et specifikt tab eller ansvar, hvis bestemte forhold materialiserer sig efter transaktionens gennemførelse.

Skadesløsbreve anvendes typisk som supplement til garantier. Hvor garantier beskytter mod ukendte risici, bruges skadesløsbreve til at håndtere kendte eller sandsynlige hændelser. Hvis et skattekrav, en tvist eller en miljøsag allerede er identificeret, kan du bruge et skadesløsbrev til at sikre dækning.

Denne form for mekanisme øger sikkerheden ved en virksomhedshandel og kan være afgørende for, at køber overhovedet vil gennemføre handlen. Det gælder især, hvis der er konkrete usikkerheder, som ikke kan elimineres gennem due diligence.

Hvordan fungerer et skadesløsbrev?

Et skadesløsbrev specificerer en situation, hvor sælgeren hæfter økonomisk, hvis et konkret problem opstår. Det kan bl.a. være dækning af et fremtidigt skattekrav vedrørende en specifik transaktion, der fandt sted før overdragelsen. Du får dermed sikkerhed for, at sælger kompenserer dig, hvis tabet opstår.

I modsætning til garantier kræver skadesløsbreve ikke, at du først dokumenterer en misligholdelse. Når betingelsen er opfyldt – eksempelvis at en bøde pålægges – udløses sælgers ansvar direkte. Derfor er skadesløsbreve ofte mere effektive til at dække konkrete og allerede identificerede risici.

De kan også bruges som en løsning, når køber og sælger har forskellige risikovurderinger, men ønsker at indgå et kompromis. Skadesløsbrevet fungerer i så fald som en bro mellem due diligence-fund og ønsket om at få transaktionen afsluttet.

Formulering og omfang

Et skadesløsbrev skal være præcist og detaljeret. Du bør især definere, hvilke forhold der er dækket, hvilke betingelser der skal være opfyldt, og hvor længe forpligtelsen gælder. Det er også vigtigt at aftale, om dækningen er fuld, eller om der gælder et økonomisk loft eller en selvrisiko.

Du bør også fastsætte en gyldighedsperiode, der passer til karakteren af den identificerede risiko. Ved skatteforhold er det normalt at lade skadesløsbrevet løbe i op til ti år, da skattemyndighederne har lang frist til at genoptage sager. Ved andre risici kan kortere perioder være passende.

Vær opmærksom på, at uklare eller bredt formulerede skadesløsbreve kan føre til tvister forårsaget af forskellige fortolkninger. Du bør derfor søge juridisk rådgivning og sikre, at alle parter er enige om indholdet.

Det kan også være relevant at overveje, hvordan krav skal dokumenteres, og om tvister skal afgøres ved voldgift eller domstol. Ved at fastsætte en tydelig proces for håndtering af krav reducerer du dermed risikoen for konflikt og sikrer hurtigere løsning ved eventuelle uenigheder.

Samspillet med øvrige aftalevilkår

Skadesløsbreve indgår ofte som led i købsaftalen og kan være tæt knyttet til Reps & Warranties. Du skal være opmærksom på, hvordan de forskellige bestemmelser spiller sammen, og undgå overlap, som kan skabe uklarhed om ansvar og kompensation.

Derudover kan det være nødvendigt at overveje sikkerhedsstillelse. I visse tilfælde kræver du, at sælger deponerer et beløb eller tegner en forsikring, som kan dække erstatningspligten. Det giver dig ekstra tryghed, hvis der er usikkerhed om sælgers evne til at betale i fremtiden.

Skadesløsbreve er derfor et strategisk værktøj i M&A-sammenhæng, der – hvis de anvendes korrekt – kan skabe balance mellem parterne og gøre det muligt at gennemføre handler, som ellers ville blive for risikofyldte.