Completion accounts er regnskaber, der udarbejdes i forbindelse med closing ved salg af et selskab. De viser selskabets økonomiske situation på closing-datoen og danner grundlag for justering af købesummen. De bruges typisk, når parterne har aftalt en foreløbig pris, der reguleres efter reelle tal.
Disse regnskaber byder på en række poster som arbejdskapital, kontanter og rentebærende gæld. Ved at sammenholde de faktiske tal med det aftalte niveau, sikres en fair prisjustering. Formålet er at gøre op med enhver forskel mellem virksomhedens værdi på signing og den faktiske status ved closing.
Completion accounts-modellen er særlig relevant, når det ikke er muligt at fastsætte den endelige købesum på forhånd. Den anvendes ofte i forbindelse med større eller mindre transaktioner, hvor virksomhederne har komplekse eller svingende balancer.
Det er en model, der sikrer en høj grad af fleksibilitet, men kræver også præcise definitioner og klare procedurer.
Hvordan processen fungerer
Du starter med at aftale, hvilke poster der skal indgå – typisk net debt og normaliseret arbejdskapital. Disse måles på closing-datoen, og baseret på afvigelser fra de aftalte niveauer justeres købesummen. Regnskaberne skal udarbejdes hurtigt efter closing, hvilket ofte er inden for 30 til 60 dage.
Køber står typisk for udarbejdelsen af completion accounts, men de skal dog godkendes af sælger, som har mulighed for at kommentere eller gøre indsigelser. Er der uenighed, er det meget udbredt at finde en uafhængig revisor til at træffe den endelige afgørelse.
Det er vigtigt, at regnskaberne udarbejdes i overensstemmelse med ensartede og aftalte principper. Hvis praksis afviger fra den hidtidige metode, kan det føre til uenighed om tallene. Derfor aftaler du normalt, at sælgers praksisser skal følges ved opgørelsen, så resultaterne er sammenlignelige.
Fordele og ulemper
Fordelen ved completion accounts er, at du betaler for det, du ender med at overtage. Modellen afspejler virksomhedens finansielle situation ved closing og sikrer derfor en præcis prisjustering. Den er særlig anvendelig i volatile markeder, hvor værdier kan ændre sig hurtigt mellem signing og closing.
Ulempen er, at modellen skaber usikkerhed om den endelige pris. Derudover kan udarbejdelsen af regnskaberne være tidskrævende og føre til konflikter. Forhandlinger om definitioner, metoder og opgørelsesprincipper viser sig ofte at være ganske omfattende.
Du bør overveje, om virksomheden har stabile tal og en forudsigelig balance. I så fald kan en locked-box-model være mere effektiv. Men hvis der er usikkerhed om drift og likviditet, giver completion accounts dig mulighed for at justere prisen retfærdigt og på baggrund af faktiske forhold.
Hvornår modellen giver mening
Completion accounts anvendes ofte i mellemstore og store handler, hvor der er behov for fleksibilitet og præcision. Det er en ideel model, når du ikke kan basere prisen på historiske regnskaber, eller hvis closing ligger langt efter signing.
Modellen er særligt fordelagtig i situationer, hvor virksomhedens økonomiske stilling kan ændre sig væsentligt i perioden mellem underskrift og overdragelse. Det gælder f.eks. sæsonprægede virksomheder, virksomheder i vækst eller virksomheder, hvor arbejdskapital og gæld svinger en del.
Completion accounts sikrer, at købsprisen afspejler den faktiske finansielle situation på closing-dagen og dermed er fair for begge parter. Det kan give større tryghed for både køber og sælger, da prisen justeres på baggrund af objektive regnskabstal frem for estimerede eller historiske værdier.
