En non-solicitation-klausul er en kontraktbestemmelse, der forhindrer tidligere ansatte, partnere eller ejere i at kontakte og rekruttere dine kunder, medarbejdere eller leverandører efter samarbejdets ophør.

Derfor er det en kontraktbestemmelse, der bruges til at beskytte din forretning mod tab af nøglepersoner eller kunder til konkurrenter eller nye aktører. Klausulen har – med andre ord – til formål at fastholde de relationer og ressourcer, du har opbygget over tid.

Når en ansat forlader virksomheden, kan der være en risiko for, at vedkommende forsøger at tage kunder med sig eller overtale kollegaer til at følge med. Med en non-solicitation-aftale mindsker du denne risiko og sikrer forretningsmæssig kontinuitet samt stabilitet i organisationen.

Typiske anvendelser og fordele

Du ser ofte non-solicitation-klausuler i ansættelseskontrakter, ejeraftaler og virksomhedsoverdragelser. De fungerer som et supplement til konkurrenceklausuler og giver en mere målrettet beskyttelse.

Fremfor at forbyde konkurrence generelt, forbyder en sådan klausul kun aktiv kontakt til dine forretningsforbindelser, hvilket gør den mere præcis og acceptabel i praksis.

En af fordelene er, at klausulen typisk er lettere at håndhæve juridisk, fordi den er snævrere og mere specifik end en almindelig konkurrenceklausul. Sørger du for at definere, hvem der ikke må kontaktes, og i hvilken periode, øger du chancen for, at aftalen anerkendes ved en eventuel konflikt.

Den præcise afgrænsning giver samtidig modparten klarhed over, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er.

Varighed og gyldighed

Det er vigtigt, at du sørger for, at klausulen er rimelig i både indhold og varighed. I ansættelsesforhold gælder der særlige regler, herunder krav om kompensation ved visse klausuler. I andre forretningsforhold har du mere frihed, men klausulen må stadig ikke være urimeligt begrænsende.

Typisk gælder en non-solicitation-klausul i seks til tolv måneder efter kontraktens ophør. Det er afgørende, at du formulerer den klart og tydeligt, herunder hvilke medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere klausulen dækker.

Hvis den er for vag eller bredt formuleret, risikerer du, at den tilsidesættes i en juridisk tvist, da den anses for at være urimelig eller uklart defineret. Det kan derfor være en fordel at inkludere konkrete navne eller afdelinger. Det gælder særligt, hvis der er tale om nøglekunder eller nøglepersoner.

Jo mere præcist du kan afgrænse rækkevidden, desto større er chancen for, at klausulen rent faktisk kommer til at holde i retten og fungerer efter hensigten.

Forhandling og håndhævelse

Når du forhandler kontrakter, bør du tidligt tage stilling til behovet for at inkludere en non-solicitation-klausul. En klar og balanceret formulering skaber tryghed for begge parter og forebygger uenigheder senere i samarbejdet.

Hvis klausulen skal gælde bredt eller i længere tid, kan det være nødvendigt at tilbyde en vis kompensation som del af aftalen – særligt i et ansættelsesforhold. Du bør desuden også være opmærksom på dokumentation og bevisbyrde.

Hvis du senere vil gøre klausulen gældende, kræver det, at du kan påvise, at modparten aktivt har forsøgt at rekruttere dine medarbejdere eller kontakte dine kunder. En præcis og veldokumenteret aftale styrker derfor din position ved eventuelle retssager.

Af hensyn til både beskyttelse og gennemsigtighed bør klausulen løbende evalueres og justeres, hvilket særligt gælder, hvis virksomhedens struktur eller kundeportefølje ændrer sig væsentligt. En forældet klausul kan miste sin værdi, og kan derfor også skabe falsk tryghed.